Mary igen blandt verdens bedst klædte
Det er snart ved at være en selvfølge, men immervæk er det imponerende; den danske kronprinsesse er endnu en gang endt på magasinet VANITY FAIRS LISTE OVER VERDENS BEDST KLÆDTE
Kronprinsessen har tidligere været at finde på listen i 2010, 2012 og 2013. Det er derfor den fjerde gang, at den australsk-fødte kone til Danmarks kommende konge kan bryste sig med æren.
Læs også: GRØNLAND BYDER ROYALE GÆSTER VELKOMMEN MED SWEATERE
Det burde kun være et spørgsmål om tid, inden at hun ryger over i bladets "Hall of Fame"-sektion, hvor vi i år finder den britiske hertuginde af Cambridge, Catherine - bedre kendt som Kate. En "Hall of Fame"-placering kræver som regel mindst tre år på listen.
Mary har også royalt selskab i kvindesektionen, for Hollands dronning Maxima er også blevet tildelt en plads blandt de få stilfulde.
Læs også: MARY OG FREDERIK SÅ ROLLING STONES MED ENGELSK MEGASTJERNE
Vanity Fair nævner især hendes kjole til prins Henriks 80 års fødselsdag (billedet øverst i denne artikel) som ét af de looks, hvor hun har gjort sig virkelig bemærket på den internationale scene.
Desværre er der kun blevet plads til ét dansk navn på listen over kronprinsessens foretrukne designere: Signe Bøgelund-Jensen. Ellers har Valentino og Mary Katrantzou fået æren af at blive sat i forbindelse med Marys stilbevidste øje.
DU KAN SE ET GALLERI MED ET UDVALG AF DE KJOLER, SOM MARY HAR BÅRET I 2014 LIGE HER.